Har Du solid klinisk erfaring, og søger Du en spændende og afvekslende hverdag med salg af patientmonitorering og diagnostikudstyr?
Corona Vitas A/S – med lokalbase Østjylland – tilbyder i et rart, uformelt arbejdsmiljø ..
- et alsidigt, udfordrende job med gode udviklingsmuligheder i en ekspanderende virksomhed
- gode kolleger – hvor alle respekterer og hjælper og hvor du er med til at påvirke fremtiden
- fast løn med bl.a. pensionsordning og sundhedsforsikring
- fleksible benefits i bl.a arbejdsværktøjer, bærbar pc og telefon
- udlandsrejser i f.m. uddannelse, fagmesser, m.v.
Du er til kundekontakt og travle, varierede hverdage i salg og brugersupport
Som en del af vores salgsteam oplæres du grundigt i vore produkter, processer og salg. Et spændende mix af udekørende salg, brugersupport og let-tekniske opgaver vil udgøre din dagligdag, eksempelvis:
- Tilbudsgivning til og forhandling med nye og eksisterende kunder
- Supportering af din kundeportefølje, bl.a for produktspørgsmål, tilkøb og nye bestillinger
- Planlægning og udformning af produkttræning og dokumentation til kunderne
- Deltagelse i diverse produkt- og træningsforløb
Du trives i kontakt med sundhedsfolk og har forståelse for slutbrugernes behov – og Du har mod på en hverdag med stor variation, indflydelse og fart på. Salgsmæssigt: Du ser Dig selv som en blivende engageret salgskonsulent med drive – måske har Du allerede erfaringen? Du vil ofte skulle køre ud hjemmefra – møder dog typisk ind på kontoret i Ebeltoft. Vi forestiller os derfor, at Du med fordel vil være bosiddende i Østjylland.
Du har erfaring med diagnostisk udstyr
Vi forestiller os, at Du har en baggrund som uddannet sygeplejerske, bioanalytiker eller medikotekniker. Med min. 10 års erfaring kender Du det diagnostiske sundhedsmiljø.
Du ..
- har kendskab til patientmonitorering og diagnostisk udstyr, også gerne Holter-analyse og lungefunktion,
- arbejder struktureret og lægger vægt på at følge nødvendige kvalitetskrævende procedurer
- formulerer dig mundtligt og skriftligt professionelt på dansk, er velbevandret i klinisk engelsk skrift og tale og behersker relevante medicinske betegnelser på begge sprog
- er stærk IT-bruger og hjemmevant i Office 365 (Word/Excel/Outlook, gerne PowerPoint)
- har kørekorttil personbil, egen bil – og er 100% ikke-ryger
Interesseret?
Mail din ansøgning og dit CV med billede på info@coronavitas.dk – gerne snarest muligt – og senest, så vi har materialet i hænde den 18. februar ’19 kl. 15.00 via nedenstående link/mail.
Tiltrædelse påregnes snarest muligt /1. april ’19. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte os på enten samme mail – eller ved mundtig tilgang via nedenstående telefon
Vi glæder os til at høre fra Dig!
Hjerteligste hilsner,
Birte Hedegaard Jensen
CSO
M: 2711 5408
og
Kristian Vitas Knudsen
CEO
Corona Vitas A/S er en healthcare-virksomhed, der leverer højteknologiske kvalitetsløsninger til hjerte- og lungemedicinsk monitorering og diagnosticering. Systemløsningerne bidrager bl.a til patientens hurtigere helbredelse og komfort samt brugernes lettere betjening. Vore kunder er ledende og udførende sundhedsfolk, læger og forskere på behandlings- og forskningscentre, ambulatorier og privatklinikker samt veterinærklinikker.