Har du solid klinisk erfaring, og søger du nu en sprudlende hverdag med salg af sundhedsprodukter?

Corona Vitas A/S er en salgs- og serviceorganisation med hovedafdeling i Køge og en lokalafdeling i Ebeltoft. Vi har i over 15 år forhandlet state-of-the-art diagnostiske monitoreringssystemer i Danmark. Vi forhandler flere forskellige brands, der er med til at sikre en hurtig, præcis og sikker patientudredning.

Du vil blive en del af et voksende team, der skal være med til at indfri virksomhedens strategier og ambitioner om øget vækst samt medvirke til, at virksomheden forbliver kundernes foretrukne leverandør. Vi foretager grundig oplæring af kunderne og yder en hurtig og kompetent support, og vores certificerede tekniske værksted yder altid en kvalificeret service. Læs mere på www.coronavitas.dk.
 
Vi har et uformelt og rart arbejdsmiljø med gode kolleger, hvor alle respekterer og hjælper hinanden. Vi tilbyder dig:

  • Fast løn, pensionsordning, sundhedsforsikring og bonus, når du er godt i gang
  • Gode udviklingsmuligheder og alle nødvendige arbejdsværktøjer, bl.a pc, telefon og kørselsordning
  • Et alsidigt, fagligt og teknisk udfordrende job i en mindre og ekspanderende virksomhed, hvor du kan påvirke tingenes gang og føre dine idéer ud i livet
  • Udlandsrejser i forbindelse med oplæring/uddannelse og fagmesser kan forekomme.

 
En varieret hverdag med salg og brugersupport
Med reference til salgsdirektøren får du ansvaret for virksomhedens salg i et af kundeområderne Jylland/Fyn eller Sjælland. Fuldtids eller deltids.

  • Du møder op hvor behovet er: enten på hovedkontoret eller lokalafdeling Vest med henblik på træning/forberedelse – eller du tager efter aftale direkte ud til kunden
  • Dine opgaver bliver at bearbejde eksisterende og potentielle kunder fortrinsvis på landets offentlige, samt private hospitaler – samt i distriktets lægepraksisser
  • Du rådgiver kunden om valg af løsning og udstyr, du udarbejder tilbud og færdigforhandler aftalen
  • Du har baggrundsviden og teknisk indsigt til at kunne løse de mest almindelige og daglige kundesupportopgaver
  • Vi forestiller os, at du er bosiddende ved Ebeltoft eller Køge. Dette er dog ikke et krav, så længe du kan dække hele din landsdel

 
Du har erfaring med diagnostisk udstyr
Du behøver ikke erfaring fra salg, men du har en baggrund som sygeplejerske, bioanalytiker eller medicotekniker med min. 8 års erfaring og kender dermed det diagnostiske sundhedsmiljø. Du trives i kontakt med sundhedspersonale og har forståelse for slutbrugernes behov – og du har mod på en hverdag med større variation, indflydelse og fart på.

  • Du har kendskab til f.x patientmonitorering, lungefunktion, EKG og gerne Holter-analyse
  • Du arbejder struktureret og lægger vægt på at dit arbejde følger de nødvendige procedurer
  • Du formulerer dig mundtligt og skriftligt professionelt i dansk, og du behersker relevante medicinske betegnelser samt klinisk engelsk i skrift og tale
  • Du er stærk IT-bruger og er hjemmevant i MS Office-programmer (Word/Excel/Outlook)
  • Du agerer altid professionelt overfor såvel kunder, som kolleger, og bevarer overblikket i selv en presset situation
  • Kørekort til personbil er et krav

 
Interesseret?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Kristine Holm Sjølander på tlf.nr. 88 63 00 18.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 8. januar 2018 via nedenstående link. Tiltrædelse kan være snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!